tirsdag den 15. maj 2012

DSB - Ændret kørsel mellem Roskilde og Kalundborg


Ændret kørsel mellem Roskilde og Kalundborg

16. maj - 20. maj

Fra onsdag aften den 16. maj til aften og nat efter søndag den 20. maj er der ændret togtider på  Nordvestbanen mellem Roskilde og Kalundborg i begge retninger. I aftentimerne vil busser erstatte togene på noget af strækningen i begge retninger. Om fredagen den 18. maj kører der kun tog en gang i timen mellem København og Holbæk.
Det skyldes, at der skal flyttes relæhytter i forbindelse med anlægning af et ekstra spor. Vi kan derfor ikke sætte signaler for togene automatisk og køretiderne mellem stationerne bliver forlænget.
Hvornår er der ændringer ?
Aften og nat efter onsdag den 16.maj og torsdag den 17. maj:
  • Togene bliver erstattet af busser mellem Lejre og Hvalsø i aftentimerne. Togene mellem Hvalsø og Kalundborg kører efter ændret tider i begge retninger. 
  • Togene kører tidligere fra Kalundborg end de plejer, men vil køre som normalt mellem Lejre og København H.
Fra torsdag morgen den 17. maj til med søndag aften den 20. maj:
  • Togene kører med ændret tider mellem Roskilde og Kalundborg i begge retninger. Turen tager længere tid end normalt, og det betyder at togene fra Kalundborg mod Holbæk kører tidligere end de plejer.
  • Hvis du rejser mellem Kalundborg og Holbæk i begge retninger, kan du opleve at du skal skifte tog i Holbæk. Kun hvert andet tog er gennemkørende.
  • Fredag den 18. maj kører der kun tog en gang i timen mellem København og Holbæk i begge retninger. Myldretidstogene er også aflyst.
Aften og nat efter fredag den 18.maj og søndag den 20. maj:
  • Togene bliver erstattet af busser mellem Hvalsø og Tølløse i aftentimerne. Togene mellem Tølløse og Kalundborg kører efter ændret tider i begge retninger. 
  • Togene kører tidligere fra Kalundborg end de plejer, men vil køre som normalt mellem Hvalsø og København H.
www.rejseplanen.dk vil først blive opdateret med ændringerne tirsdag den 15. maj.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar