lørdag den 17. december 2011

DSB InterCity og regionaltog: Vi kører efter en ændret plan resten af ugen

DSB InterCity og regionaltog: Vi kører efter en ændret plan resten af ugen

17. dec kl. 14:08

Vi kører efter en ændret køreplan over hele landet i dag lørdag og i morgen søndag. Det skyldes, at der har været en arbejdsnedlæggelse blandt håndværkerne på DSB's værksteder. Vi opdaterer denne side løbende.
Planen for hvordan togene kører, er lavet ud fra nogle overordnede principper, som du kan se herunder. De specifikke tidspunkter for hvornår toget kører fra din station, kan du se ved at bruge rejseplanen.

Bemærk dog følgende ændringer i forhold til Rejseplanen:
Når du kører med regionaltoget til og fra Slagelse skal du ikke skifte tog i Ringsted.
Når du kører med InterCitytoget fra Sønderborg mod København skal du ikke skifte tog i Kolding.
 InterCity mellem landsdelene:
  • InterCityLyn-togene kører og er eneste tog mellem Aarhus H og Frederikshavn og de standser ved alle stationer undervejs, på denne strækning. InterCityLyn-togene standser også ekstra i Middelfart.
  • InterCity-togene mellem Københavns Lufthavn, Kastrup og Lindholm kører ikke fredag og lørdag. I de sene aftentimer kører nogle få InterCity-tog som normalt. Se nærmere på Rejseplanen.
  • InterCity-togene mellem Østerport og Sønderborg kører som normalt.
  • IntercityLyn-togene kører ikke mellem Vejle og Struer, der kører Regionaltog hver anden time. Dog kører Lyntoget fra Struer kl. 5.32 til København.
  • InterCity-togene mellem Østerport og Esbjerg  kører ikke. Kunder til og fra Esbjerg skal skifte tog i Fredericia eller Kolding. Regionaltogene mellem Esbjerg og Aarhus kører normalt.
  • InterCity-togene mellem Østerport og Flensborg kører ikke. Kunder til og fra Flensborg skal skifte mellem tog og bus i Tinglev. For at komme til Tinglev skal du køre med togene til/fra Sønderborg.
  • Børneguide-ordningen bliver kørt med bus. Læs mere om, hvordan busserne kører. Planen er opdateret med køreplan for busserne og deres holdesteder på stationerne.
SÆRLIGT FOR FREDAG NAT OG LØRDAG MORGEN:
Du skal være opmærksom på, at toget fra København H kl. 02.18 mod Aarhus H, Kalundborg og  Nykøbing F kører natten mellem fredag og lørdag.
Der kører også to InterCity-tog lørdag morgen. Det er følgende afgange:
  • IC 810 afgang Fredericia 06.06, Odense 06.47, Ringsted 07.40 og ankomst København H 08.20
  • IC 108 afgang Aarhus H kl. 06.01, Vejle 06.48, Fredericia 07.09, Odense 07.45, Ringsted 08.40 og ankomst til København H kl. 09.18.
Hovedstadsområdet
  • Fredag kører togene  hvert 20. minut på Kyst- og Øresundsbanen med stop ved alle stationer. Togene kører mellem Helsingør og Malmø.
  • Lørdag kører togene på Kyst- og Øresundsbanen igen efter den normale køreplan
  • S-togene kører normalt fredag, men med kortere tog.
  • Læs mere om S-tog trafikinformation.
Sjælland
  • Østerport-Slagelse: Regionaltogene, der normalt kører mellem Østerport og Ringsted, kører helt til og fra Slagelse med stop i Sorø. De kører en gang i timen. Fra Slagelse i minuttal 40.
  • InterCity-tog (mod Sønderborg) kører hver anden time og standser som normalt over Sjælland.
  • Vi kører en gang i timen mellem Kalundborg og København H.
  • Vi kører en gang i timen på Lille Syd, Roskilde-Køge-Næstved.
  • Regionaltogene på strækningen Østerport/København H - Vordingborg/Nykøbing F kører efter særkøreplanen, som vi bruger i forbindelse med udfordringerne på Storestrømsbroen. Dog uden hurtigtogene og uden følgende tre tog til Østerport: Fra Næstved kl. 5.27, fra Vordingborg kl. 5.59 og 7.07.
    Indtil kl. 8.08 er der dermed tog fra Nykøbing F til København H eller Næstved/Roskilde hver halve time.
    Fra København H kører togene til Vordingborg i minuttal ´13 hver time  frem til kl. 18.13. Skal du længere end til Vordingborg, skal du skifte i Næstved til tog mod Nykøbing F. Fra kl. 19.11 er minuttallet fra København H ´11, dog med undtagelse af kl. 22.11, som kører allerede kl. 22.04. 
Korsør Station: Der er tog hver anden time - de lige timer - i begge retninger. Det er InterCity-togene mellem Sønderborg og Østerport. Mod København H kører toget i minuttal 41. Mod Odense i minuttal 35.
Jylland og Fyn
  • Vejle og Struer: Regionaltog hver anden time. Dog kører Lyntoget fra Struer kl. 5.32 til København.
  • Fredericia/Kolding og Padborg: InterCity hver anden time med skift mellem tog og bus i Tinglev. Mellem Fredericia og Kolding kører du med regionaltog.
  • Odense og Fredericia: Regionaltogene på Vestfyn kører hver anden time. 
  • Esbjerg og Fredericia: Regionaltog en gang i timen.
  • Grenaabanen: Der kører tog en gang i timen med stop ved alle stationer.
  • Svendborgbanen: Kører en gang i timen med stop på alle stationer.
  • Fredericia, Aarhus og Aalborg: Der kører InterCityLyn
  • Aalborg og Frederikshavn: Der kører InterCityLyn og enkelte regionaltog 
Særligt for dig, der rejser nord for Aarhus på søndag: Søndag begynder togene næsten at køre normalt igen. Blandt andet begynder regionaltogene i Vendsyssel at køre igen. Desværre viser det sig, at vi ikke kan få rejseplanen nord for Aarhus til at virke korrekt. Derfor har vi lavet en køreplan for tog nord for Aarhus, som du kan se, hvis du klikker her.
Nyborg Station: Der er tog hver anden time - de lige timer - i begge retninger. Det er InterCity-togene mellem Sønderborg og Østerport. Mod København H kører toget i minuttal 28. Mod Odense i minuttal 47.
Internationale tog
Tog mellem Hamburg og København H/Aarhus H kører som normalt, evt. med færre vogne.
Bornholm
InterCity Bornholm kører som normalt.
Pladsreservering åbner igen fra mandagDu kan nu igen bestille pladsbilletter, men først til togene der kører fra mandag den 19. december og fremefter.

Hvis du allerede har en pladsbillet i hånden til de kommende dage, så gælder den naturligvis så vidt toget kører og pladsen findes i toget. Hvis ikke kan den refunderes. Se nedenfor.
Tilbagebetaling til kunderne
Kunder, der ikke ønsker at rejse alligevel, kan få pengene for billetter og periodekort betalt tilbage efter andre regler. Se her for yderligere information. 
Rejsetidsgarantien gælder
Det vil sige, at kunder, der er 30 minutter eller mere forsinkede, har ret til økonomisk kompensation eller en ny billet til en tilsvarende rejse.
Fra midnat natten mellem den 16 og 17.12.2011 gælder Rejsetidsgarantien i forhold til den ændrede køreplan.
Pendlerrejsetidsgarantien gælder også.

DSB - Fra mandag den 19. december kører vi næsten normalt igen

Fra mandag den 19. december kører vi næsten normalt igen

17. dec kl. 15:47

Fra mandag den 19. december kører vi næsten normalt igen efter at trafikken har været indskrænket, som følge af en arbejdsnedlæggelse på vores værksteder.
Der vil dog stadig være nogle få ændringer, som du kan læse om nedenfor.
Rejseplanen vil blive opdateret i løbet af søndag formiddag.
Her kan du downloade en oversigt, hvor du kan se alle ændringer.
Her er en kort oversigt over ændringerne:

  • Mandag og tirsdag kører vi kke med InterCity til og fra Flensburg. I stedet kan du køre med InterCity der kører til og fra Sønderborg. Mellem Tinglev og Flensborg kører vi busser ifm. togene.
  • Mandag og tirsdag skal du skifte tog i Vejle hvis du skal til og fra Herning og Struer. 
  • Mandag og tirsdag kører vi ikke med InterCityLyn mellem Aarhus H og Viborg-Struer. I stedet kan du køre med Arrivas tog på strækningen
  • Mandag til fredag kører vi ikke med de regionaltog der kører mellem Østerport/København H og Holbæk. I stedet kan du køre med togene, der kører kører til og fra Kalundborg.
  • Mandag til fredag kører togene ikke på Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm. I stedet henviser vi til InterCity, der kører på samme strækning.
  • Mandag til fredag kører vi ikke med regionaltogene, der kører lokalt mellem Vejle og Kolding.
  • Mandag til fredag kører nogle få tog ikke i myldretiderne. Se nærmere i oversigten, som du kan downloade ovenfor.

Buskaos ved busterminalen i Roskilde


Buskaos

Der skal bare en enkelt bus, der hverken vil køre frem eller tilbage, før der er totalt kaos ved Roskilde Busterminal.

»Halløj ved busterminalen« YouTube-video.






Bussen under den røde pil blokerer for trafikken. Den vil hverken køre frem eller tilbage.













Først da Falck kommer med deres store bil til at trække bussen væk, kan roen igen falde over busterminalen og Jernbanegade i Roskilde.

8[Julegave til bilisterne på Holbæk-motorvejen]

Holbæk-motorvejen. Foto: K.A. Krabbe
Holbæk-motorvejen ved Roskilde

Nu åbner der endnu et spor i begge retninger på Holbæk-motorvejen mellem Fløng og Roskilde. Takket være det milde vejr kan bilisterne glæde sig over, at vejbyggeriet skrider hurtigere frem.


Der er nu 3 spor i begge retninger. Men stadig hastighedsbegrænsning på 80 km/t.


Læs mere i Roskilde Avis: Motorvejen åbner for tre spor i begge retninger...