Ekstrabladet - Nye regler for bustrafik i Nordjylland Opslag tirsdag 10. nov. 2020
Nu må personale med kritiske funktioner alligevel godt køre med bus
Efter regeringen varslede udvidet nedlukning i syv nordjyske kommuner, har der været meget forvirring omkring de nye regler, og især den offentlige transport i området har været mål for mange spørgsmål.
Ifølge de regler, der i første omgang blev udsendt, måtte man således kun tage offentlig transport internt i de omfattede kommuner, og kun skoleelever måtte rejse ind og ud af kommunerne med bus eller tog.
Det efterlod blandt andet personale på sygehuse, der skulle krydse kommunegrænserne i et tomrum, hvor de var tvunget til at finde anden transport eller bestille Flextur som sidste udvej, hvis de skulle på arbejde på den anden side af grænsen til en af de omfattede kommuner.
Men den regel er nu blevet ændret. Det oplyser Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
Således kan personale, der varetager kritiske funktioner, nu tage bussen på arbejde på tværs af kommunegrænserne, oplyser ministeriet.
Læs mere her: