tirsdag den 24. januar 2012

DSB - Togene mellem landsdelene er op til 45 minutter forsinket

Togene mellem landsdelene er op til 45 minutter forsinket

24. jan kl. 22:09

Togene mellem Nyborg og Korsør holdt stille tidligere på aftenen, mens et mindre stykke af køreledningen på Sprogø blev repareret efter at være faldet ned.

Togene kører nu igen, men med forsinkelser på op til 45 minutter.
De tog, som efter planen skal passere Storebælt efter kl. 22, bliver ikke forsinket.

DSB ¤ Togene mellem Korsør og Nyborg bliver op til 30 minutter forsinket i begge retninger

Togene mellem Korsør og Nyborg bliver op til 30 minutter forsinket i begge retninger 
DSB 24. jan kl. 20:41

Togene mellem landsdelene bliver op til 30 minutter forsinket mellem Nyborg og Korsør, da en køreledning på Sprogø er faldet ned. Vi kan derfor kun køre tog i det ene af de to spor.
Vi har fejlretnings på vej, og de ventes fremme mellem kl. 21.00 og 21.30.
Herefter kan det blive nødvendigt at standse for togtrafikken på Storebælt i cirka 30 minutter, mens reparationsarbejdet står på.

DR Nyheder: 1 modkørende bilist dræbt og 11 børnehavebørn kvæstet ved busulykke i Nordsjælland

En dræbt og 11 børn kvæstet i busulykke

24. jan. 2012 16.09 Indland
En bilist blev dræbt og 11 børnehavebørn blev kvæstet, da en bus i dag forulykkede i Nordsjælland.
Den dræbte er chaufføren i en modkørende bil. Bussen med børnene kørte ud over en skrænt, oplyser Nordsjællands Politi.
Børnene kommer fra Øster Fælled Børnehus på Borgmester Jensens Allé på Østerbro i København. Bussen var på vej hjem fra Hundested, hvor børnehaven har en filial.
De tilskadekomne børn er kørt til Rigshospitalet og Hillerød Sygehus.
Ifølge Pernille Hvolbøl, der er operativ leder på Region Hovedstadens ambulancecentral, er to børn og to voksne kørt til Rigshospitalet.
Derudover er tre børn kørt til skadestuen i Hillerød med lettere kvæstelser.
Rigshospitalets skadestue, det såkaldte traumecenter, er specialiseret i blandt andet at behandle alvorligt tilskadekomne.
Endnu er der ingen meldinger om, hvor hårdt de to børn og de to voksne, som er blevet kørt til Rigshospitalet, er kvæstet.
Ifølge Nordsjællands Politi var der 40 børn i alderen mellem tre og seks år i bussen, da den forulykkede ved Isterødvej og Damsholtevej.
- Den voksne chauffør er fortsat fastklemt i bussen. Ham arbejder vi på at få fri lige nu, fortæller Henrik Suhr, der er presseansvarlig i Nordsjællands Politi.
De børn, som ikke er kommet voldsomt til skade, er placeret i en gul bus og venter på at blive kørt tilbage til institutionen. Men inden de kommer tilbage til institutionen, skal de tjekkes på hospitalet i Hillerød.
Københavns Kommune har et team af krisepsykologer parat i Østerfælled Børnehus til at tage sig af børn, forældre og pædagoger, oplyser pressetalsmand Casper Dall fra Københavns Kommune.
Alle forældre skulle i følge kommunen være informeret om ulykken.

Ulykke på Isterødvej / Damsholtvej 17:41

Ulykke på Isterødvej / Damsholtvej

41 børn i ulykkesbus. De fleste af børnene er udskadte. 1 modkørende bilist dræbt

Forældre til børn i institutionen kan rette telefonisk på telefon 3543 1074 eller ved personligt henvendelse på institutionen.

I det omfang Østerfælled Børnehus ikke kan oplyse om børnenes tilstand, kan forældrene rette henvendelse til Nordsjællands Politi på tlf. 1-1-4.

Busulykke ved Isterødvej 16:28

Bussen ligger på siden nedenfor den fire meter høje skrænt ved en viadukt.   Foto: Kenneth Meyer


Busulykke 16:27 
En bus med 20 børn fra en børnehave i København er kørt ud over en skrænt ved Damsholtevej, hvor vejen føres på en bro over Istedrødvej.

Bussen er kørt ud over en cirka fire meter høj skrænt og ned på Istedrødvejen. Bussen ligger på siden på asfalten.

Der meldes om mange kvæstede. Region Hovedstadens vagtcentral oplyser til ekstrabladet.dk, at der er meldinger om op til 20 kvæstede.

Men Henrik Suhr, Nordsjællands politi, oplyste klokken 16.15, at otte børn foreløbig er kørt på sygehuset i Hillerød og at redningsmandskab arbejder med at frigøre en fastklemt voksen i bussen.

Flere børn er samlet i et hus i nærheden, hvor beboeren, politi og reddere trøster de chokerede små. (Kilde: Ekstrabladet.dk)

Busulykke: Mange meldes kvæstet - Der er slået katastrofealarm

Der er slået katastrofealarm i Nordsjælland.

En bus skal være kørt ud over en skrænt ved Damsholtevej, hvor vejen føres på en bro over Isterødvej.

Der meldes om mange kvæstede. Google Maps Damsholtevej

Læs artiklen i Ekstrabladet.dk: Busulykke: Mange meldes kvæstet

S-tog Overblik 8:05

Tjek S-togene på S-tog Overblik

S-tog Overblik

8:05
Linje A og B kører i de grå tider. Linje C kører mellem Frederikssund og Klampenborg i de hvide tider. Linje Bx er desværre aflyst.

S-tog ¤ Fejl på signalerne ved Svanemøllen

S-tog ¤ Fejl på signalerne ved Svanemøllen
24. jan kl. 07:08

Der er fejl på signalerne ved Svanemøllen,
Det betyder at linje A, B og C kører hvert 20. min.
Linje Bx er desværre blevet aflyst.
Linje A og B kører i de grå tider og linje C kører i de hvide tider.