onsdag den 18. januar 2012

DSB Øresund vil forbedre driften af Kystbanen

DSB Øresund vil forbedre driften af Kystbanen


I december blev togtrafikken på Kystbanen overdraget fra DSB First til DSB Øresund. Der er dog  fortsat udfordringer med særligt manglen på togsæt og pladsmangel for kunderne, erkender driftsdirektør Lars Nordahl og varsler forbedringer i løbet af nogle uger. Samtidig går det meget bedre med både regularitet og rettidighed.


Kritikken af trafikken på Kystbanen nord for København har været intens de sidste par uger.


Pendlerne har klaget over den nye køreplan i weekenderne, hvor der køres efter aftenkøreplan med færre afgange. Og også manglen på togsæt skaber udfordringer i den daglige drift, hvor der på nogle afgange er kortere tog og pladsmangel. 


Driftsdirektør Lars Nordahl erkender, at der fortsat er udfordringer med at skabe en bedre drift af Kystbanen. Der har i længere tid været mangel på togsæt og pladsmangel for kunderne og siden overdragelsen fra DSB First i december har DSB Øresund arbejdet intenst for at løse udfordringerne.


»Vi erkender, at der fortsat er store udfordringer i særligt manglen på togsæt. Vi arbejder på at få løst problemerne snarest,« siger Lars Nordahl.


Kritikken af Kystbane-trafikken kommer blandt andet fra pendlertalsmand Michael Randropp, der beretter om overfyldte toge og utilfredse kunder:

»Kunderne er ekstremt utilfredse. Det er en kæmpe, gigantisk skuffelse, at de med et trylleslag fjerner de her afgange,« siger Michael Randropp om den ændrede køreplan til Berlingske. 
Også Dansk Jernbaneforbund har været kritiske og mener, at årsagen til ændringerne i køreplanen blandt andet personalemangel.


Læs hele pressemeddelelsen fra DSB: 
DSB Øresund vil forbedre driften af Kystbanen