fredag den 16. februar 2024

torsdag den 15. februar 2024

SN: Frederiksborgvej i Roskilde spærres i 5 måneder | 15.02.24 kl. 5:24

Sjællandske Nyheder: Frederiksborgvej i Roskilde spærres i 5 måneder | Opslag 15.02.24
Det bliver et forår og sommer med prøvelser, hvis man er bilist og vil ind til Roskilde centrum fra nord. Det har Roskilde Kommune og Fors netop offentliggjort.
Frederiksborgvej bliver nemlig spærret for kørsel ind mod byen i fem måneder. De sidste mange måneder har bilisterne kunne kører ind mod byen og så dreje ad Fynsvej og Haraldsborgvej og ind til centrum. Men 1. marts slutter det, for fjernvarme-gravearbejdet rykker længere ud ad byen, til strækningen Fynsvej-Vestre Kirkevej. Sidstnævnte kalder kommunen for “Leverpostejbakken” og så ved de fleste nok, at der er tale om vejen op til Stryhns.
Dermed vil det være umuligt at bruge Frederiksborgvej som vejen ind til Roskilde by og kommunen har etableret omkørsel.
Kommunen anbefaler, at man tager bilen helt om til Trekroner-krydset og derfra kører ind mod centrum. Man kan dog også svinge ind ved Himmelev Bygade, ved Netto, og så sno sig ind til bymidten.
Den vejstrækning der pt. er ved at være færdig-gravet med fjernvarme, vil være ujævn det næste år, da det øverste lag asfalt først bliver lagt på, når vejen har sat sig.
Bøgehækkene, som man har været nødt til at grave igennem, bliver genplantet i år.
Beboerkørsel til Søro og Fjordvænget er mulig i de fem måneder, det nye vejarbejde står på.
Læs mere her: Nordlige indfaldsvej spærres
Opslag 15. februar 2024

tirsdag den 13. februar 2024