DSB - Busser erstatter tog Horsens-Skanderborg i weekenden
I perioden fra fredag den 17. august om aftenen til søndag den 20. august om aftenen udskifter Banedanmark broer mellem Horsens og Skanderborg.
Det betyder, at togene er erstattet af busser, og at kunderne må forvente, at rejsetiden er op til en time længere end normalt.
Den længere rejsetid skyldes, at DSB fastholder de normale afgangstider for InterCity- og InterCityLyn-togene, så de passer sammen med bybusserne og lokalbanerne i resten af landet.
"Desuden er arbejdet tilrettelagt på en måde, hvor Banedanmark udskifter flere broer samtidig og gennemfører arbejdet en lørdag-søndag, hvor det forstyrrer færrest muligt af vores daglige kunder," forklarer DSB's trafikinformationschef Tony Bispeskov.
Han opfordrer kunderne, der rejser i den kommende weekend, til at tilrettelægge deres rejse på dsb.dk eller rejseplanen.dk.
Særligt om DSB Børneguide
Fredag den 17. august kører tog med DSB Børneguide som normalt. Søndag den 20. august kører tog med DSB Børneguide som følger:
I retning mod Aalborg/Frederikshavn søndag
InterCityLyn-toget fra Københavns Hovedbanegård kl. 14.50 kører som normalt indtil Horsens, hvor børnene og børneguiderne skifter til bus til Skanderborg.
Fra Skanderborg fortsætter de med InterCityLyn-toget kl. 16.26 mod Aalborg.
I Aalborg skifter børnene og børneguiderne til bus til Frederikshavn med stop i Brønderslev kl. 20.49 og Hjørring kl. 21.19. Du kan se alle tiderne i køreplanen her.
InterCity-toget fra Københavns Hovedbanegård kl. 16.00 kører som normalt indtil Horsens, hvor børnene og børneguiderne skifter til bus til Skanderborg.
Fra Skanderborg fortsætter de med InterCity-toget kl. 19.58 mod Aalborg.
InterCity-toget ankommer til Aalborg én time senere end normalt.
Du kan se alle tiderne i køreplanen her:
http://www.dsb.dk/global/trafikmeddelelser/dsb/planlagte%20%C3%A6ndringer/k%C3%B8replan%20kh-ab%20%20s%C3%B8ndag.pdf
I retning mod Københavns Hovedbanegård søndag
InterCity-toget fra Aalborg kører allerede kl. 11.18 - én time tidligere end normalt.
I Skanderborg skifter børnene og børneguiderne til bus til Horsens. Fra Horsens fortsætter de med InterCity-toget kl. 14.30 og ankommer til København som normalt kl. 17.18.
Du kan se alle tiderne i køreplanen her:
http://www.dsb.dk/global/trafikmeddelelser/dsb/planlagte%20%C3%A6ndringer/k%C3%B8replan%20ab-%20kh%20s%C3%B8ndag.pdf
I Aalborg skifter børnene og børneguiderne til bus til Frederikshavn med stop i Brønderslev kl. 20.49 og Hjørring kl. 21.19. Du kan se alle tiderne i køreplanen her.
InterCityLyn-toget fra Frederikshavn kl. 11.50, som børnene og børneguiderne benytter, er erstattet af bus, standser i Hjørring kl. 12.35 og Brønderslev kl. 13.07 og fortsætter direkte til Horsens.
Fra Horsens fortsætter børnene og børneguiderne med InterCityLyn-toget kl. 15:56 og ankommer til København som normalt kl. 18.22.
Du kan se alle tiderne i køreplanen her:
http://www.dsb.dk/global/trafikmeddelelser/dsb/planlagte%20%C3%A6ndringer/k%C3%B8replan%20ab-%20kh%20s%C3%B8ndag.pdf