mandag den 19. december 2011

Du kan ikke bruge 'mitUddannelseskort' mellem jul og nytår

mitUddannelseskort lukker mellem jul og nytår

Flytning betyder, at studerende ikke kan lave ændringer i deres UddannelsesKort og HyperCard i juleferien

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (tidligere Uddannelsesstyrelsen) skal flytte deres servere fysisk fra det indre København til Lyngby. Det betyder, at deres hjemmesider og portaler bliver lukket ned fra den 23. december 2011 kl. 16:00 til 2. januar 2012.

For kunderne betyder det, at de ikke kan bruge hjemmesiden eller logge på portalen mitUddannelseskort. Sidste frist for at f.eks. bestille erstatningskort, lave nye bestillinger eller opdatere deres profil med fx en adresse-ændring eller ændre emailadresse er den 22. december.

»Vi har forståelse for at Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vælger at lukke i juleferien, fordi det er den periode med mindst aktivitet på hjemmesiderne. Det er selvfølgelig ærgerligt, at de studerende ikke kan ændre deres profiler på mitUddannelseskort, i 10 dage, men hvis de studerende blot laver deres ændringer inden den 22. december skulle alle få deres kort til tiden,« siger Anne-Lise Bach Sørensen, salgsdirektør i DSB.

For trafikselskaberne betyder det, at de modtager bestillinger og data sidste gang den 23. december om morgenen. Selv om skoler godkender bestillinger i løbet af dagen, vil de IKKE blive overført til trafikselskaberne før den 2. januar. Trafikselskaberne har i perioden heller ikke adgang til administrationsdelen til mitUddannelseskort og kan ikke undersøge hvad en elev allerede har bestilt eller er godkendt til at bestille.

Fakta
Teknisk er det således at studerende har frem til 14 dage før 1. gyldighedsdag til at ændre i en bestilling. Derefter låses bestillingen og trafikselskabet går i gang med at producere kortet. Alle kort med 1. gyldighedsdag den 2. januar låses derfor til midnat søndag den 18. december og samme logik fortsætter for kort med 1. gyldighedsdag i dagene derefter. Konsekvensen af dette tekniske setup betyder, at det kun er studerende, som har ændret i de automatisk genererede bestillinger, så 1. gyldighedsdag ligger fredag den 6. januar eller senere, som vil opleve at de ikke kan foretage ændringer mellem jul og nytår som normalt.

www.hypercard.dk hører under Trafikstyrelsen. Hjemmesiden bliver ikke påvirket, men fordi mitUddannelseskort fungerer som fælles portal vil kunder på samme vis opleve at de ikke kan logge ind.

For mere information kontakt

DSB Kommunikation 2468 0000

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte:
Nicolai Rasmussen, 3392 6189.

Kilde: DSB Nyhedsbrrev 19.12.2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar