tirsdag den 14. februar 2012

DMI - Det farlige nulgradersvejr

Det farlige nulgradersvejr
Den kommende uge får vi nulgradersvejr, hvor der i perioder er usynlige isdannelser. Husk det, vær opmærksom og undgå overraskelser.
Når temperaturen igennem døgnet svinger hen over frysepunktet, kalder vi det populært for 'nulgradersvejr'. 

Nulgradersvejr indebærer meget farlige situationer i trafikken.
Det er præcis den vejrtype vi får i den kommende uge. 

I dagtimerne får vi temperaturer over frysepunktet og om natten omkring eller under frysepunktet. 

Det giver risiko for glatte veje i nat- og morgentimerne, når der er fugt i luften eller på jordoverfladen.

Pludselig er der glat - uden du kan se det!
Isen ligger som et klart og gennemsigtigt lag. Det er vanskeligt at se, da farverne fra jorden neden under ses igennem isen. Vi bliver derfor ikke på samme umiddelbare måde advaret, når vi kommer ud. I disse situationer kræver det, at vi er vel informerede eller opmærksomme, når vi tager ud i trafikken.


Resultatet af et sådan nulgradervejr bliver, at der ikke er glat på tørre steder og der er meget glat på fugtige steder. Det kan ikke umiddelbart ses, hvor der er vejgreb, og hvor der ikke er. Det ujævne glatføre stiller store krav til opmærksomheden, når vi færdes udenfor.


Læs hele artiklen på DMI: Det farlige nulgradersvejr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar