lørdag den 4. februar 2012

DSB - Weekend (fredag aften til mandag morgen) ændrede tider for de fleste tog til og fra Aarhus H

Weekend (fra fredag aften til mandag morgen) med ændrede tider for de fleste tog til og fra Aarhus H

24. feb - 27. feb

I weekenden fra den 24. til den 27. februar (fra fredag aften til og med første tog mandag morgen) er der broarbejde mellem Aarhus og Skanderborg ifm. udvidelsen af Marselis Boulevard. Det betyder, at de fleste tog kører efter ændrede tider til og fra Aarhus H.
Hvad betyder ændringerne for dig, der rejser til eller fra Aarhus i weekenden?
  • InterCity får forlænget køretiden mellem Skanderborg og Aarhus H, og kører 10-13 minutter senere end normalt mellem Aarhus H og Lindholm. I retning mod København kører togene lidt senere end normalt fra stationerne mellem Skanderborg og Middelfart. Mod København stopper InterCity ekstra i Viby Jylland. Togene meget sent om aftenen og om natten følger den normale køreplan.
  • InterCityLyn kører efter ændrede tider fra stationerne fra Skanderborg til Aalborg. Togene kører 5-10 minutter senere end normalt. I retning mod Aarhus stopper InterCityLyn ekstra i Hørning og Viby Jylland. Mod København kører InterCityLyn ca. 5 minutter senere fra stationerne Skanderborg, Horsens og Vejle. Fra Fredericia kører toget som normalt mod København. Mandag morgen kører første Lyntog fra Aarhus mod København kl. 4.14: Det er lidt tidligere end normalt.
  • Lørdag og søndag kører InterCityLyn ca. 5 minutter senere fra Aarhus H mod Viborg-Struer. Efter Langå kører togene efter de normale tider.  
  • InterCityEkspres til og fra Tyskland kører ikke mellem Aarhus H og Fredericia. I stedet henviser vi dig til at køre med InterCity til og fra Fredericia. Vær opmærksom på, at du i retning mod Tyskland skal tidligere fra Aarhus H end normalt.
  • Regionaltogene mellem Aarhus H og Esbjerg kører kun mellem Horsens og Esbjerg. Til og fra Aarhus H kan du i stedet køre med InterCity eller InterCityLyn. Vær opmærksom på, at du skaltidligere fra Aarhus H end normalt. Mandag morgen kører første regionaltog tidligere fra Aarhus H, allerede kl. 4.29.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar