onsdag den 28. marts 2012

DSB - Sporarbejder på Sjælland omkring påske


Sporarbejder på Sjælland omkring påske


For at genere færrest mulige af DSB 's kunder benytter Banedanmark dagene omkring påske til forskellige sporarbejder. 


Blandt andre er fem sporarbejder langs Kystbanen samlet i en kurv, og Banedanmark har dermed reduceret antallet af dage, hvor der ikke kan køre tog, fra 45 til ni.


DSB har udgivet en særkøreplan for perioden fra 31. marts til og med 2. Påskedag, 9. april. Du kan hente særkøreplanen på din station, men du kan også downloade den på DSB.dk, ligesom Rejseplanen er opdateret med alle ændringer.


Der kører ingen InterCity- eller regionaltog mellem Østerport og Københavns Hovedbanegård. Til gengæld kører S-togene i fuldt omfang og med flere vogne end normalt.


Københavns Hovedbanegård – Helsingør: Vi kører med færre regionaltog end normalt, og togene er i perioder erstattet af busser. Læs mere her.


Københavns Hovedbanegård – Ringsted: Vi kører med færre regionaltog end normalt.


Københavns Hovedbanegård – Kalundborg: Vi kører med ét tog i timen, og der kører færre tog i myldretiderne. Togene standser ved samtlige stationer undervejs og ekstraordinært i Hedehusene. Fra Københavns Hovedbanegård kører togene tre minutter tidligere end normalt.


Københavns Hovedbanegård - Nykøbing F: Her kører der som normalt to tog i timen. Til gengæld kører der færre tog i myldretiderne. Stoptogene standser ekstraordinært i Borup og Viby Sjælland. Fra Københavns Hovedbanegård kører stoptogene seks minutter tidligere end normalt.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar