fredag den 13. april 2012

TILMELDINGEN TIL DHL STAFETTEN 2012 ER ÅBNET


Tilføj billedtekst



TILMELDINGEN TIL DHL STAFETTEN 2012 ER ÅBNET

Tilmeldingen til DHL Stafetten 2012 i Fælledparken åbnede 1. april, og allerede nu har over 10.000 hold sikret sig plads til det populære 5x5 km stafetløb. Forventningen er derfor mindst lige som mange deltagere som i 2011 til den fem dage lange løbefest i Fælledparken i uge 35. Nyt i år er et spændende mediesamarbejde med Børsen, live resultatformidling og en forbedret app fra Stafettelt med praktisk info til deltagerne.
DHL Stafetten 2012 afvikles i Fælledparken fra mandag den 27. til fredag den 31. august. Det 5x5 km stafetløb er med årene blevet en fast tradition for mange virksomheder. Sidste år deltog hele 130.000 deltagere i den festlige løbebegivenhed, og med 10.000 hold på nuværende tidspunkt tegner deltagelsen i år til at blive mindst lige så stor. Tilmelding sker på tilmelding.sparta.dk, men man skal ikke vente for længe, da visse dage typisk meldes udsolgt medio maj.

NYT I 2012
DHL Stafetten forvandler Fælledparken til én stor, stemningsfuld teltby. Og med 26.000 mennesker samlet her hver dag, kan det være en udfordring at finde vej til sit telt. Derfor har Stafettelt lanceret en forbedret version af sidste års app, som skal gøre det endnu nemmere for deltagerne af finde vej til deres telt, få resultater og andet praktisk info. Nyt i år er også en mediesamarbejdsaftale med Børsen, som blandt andet har live resultatvisning på www.borsen.dk/motion

FAKTA OM DHL STAFETTEN
DHL Stafetten blev afholdt for første gang i 1981, hvor Sparta arrangerede det i København. Det løber nu over fem dage, og er verdens største stafetløb med 26.000 hold i 2011, hvoraf tæt på 95 pct. er firmahold. Med over 1300 hold forventes Region Hovedstaden igen i år at stille med det største antal deltagere, mens Københavns Kommune mønstrer 1100 hold. Den største private virksomhed forventes ligesom i 2011 at blive Novo Nordisk, der stiller med 750 hold. DHL Stafetten arrangeres af Sparta i samarbejde med løbets hovedsponsor, DHL. Stafettelt A/S står bag opbygningen og organiseringen af den teltby, der udgør holdenes mødesteder og rammen om løbet.

Læs mere om DHL Stafetten 2012 www.sparta.dk/dhl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar