PRESSEMEDDELSE:
Pendlergruppe har søgt at få flere gennemgående tog
DSB-togs sommerkøreplan har nu været i aktion i en uge.
Det viser sig generelt, at de få A-tog, der kører hele vejen fra Køge til Farum, er overfyldte i myldretiden, hvorimod de tog, der kun kører til Åmarken, er meget tyndt besat.
Pendlergruppen for Køge Bugt-banen har derfor med fokus på juni, og med fokus på morgenmyldretiden arbejdet på at få ét S-tog mere i morgenmyldretiden med afgang fra fx 7.01 eller 7.21 fra Køge Station, der kører helt til København/Farum.
Desværre har pendlergruppen fået et negativt svar fra DSB S-tog, idet DSB S-tog mener, at der ikke kan køre flere tog igennem sporarbejdet mellem Åmarken og Bavnehøj.
DSB oplyser i øvrigt til pendlergruppen, at de følger situationen, og føler at køreplanen er robust.
Pendlergruppens talsmand udtaler:
”Vi ser at mange pendlere enten klumper sig sammen i de gennemgående S-toge, eller tager ferie, arbejder hjemme eller tager bilen mv. Alternativt med stop i Åmarken, der resulterer i flere skift, er åbenbart ikke attraktivt for pendlerne.
Vi har derfor forsøgt at få ét ekstra gennemgående tog i morgenmyldretiden. Jeg er derfor naturligvis ærgerlig over svaret fra DSB S-tog på pendlernes vegne, men må tage det til efterretning.
Jeg håber, at Banedanmark og DSB S-tog i fremtiden sørger for at koncentrere deres anlægsarbejder i det hele taget, og hvis de skal ske, at de sker i julimåned, og ikke i junimåned, hvor de fleste fortsat er på arbejde. Jeg håber også, at DSB S-tog næste gang organiserer det sådan, at hvis de alligevel rammer uden for julimåned, at der kommer flere tog, som kører helt til København.”
Jan Wammen Dam
Pendlertalsmand på Køge Bugt-banen
Lundemosen 40
2670 Greve
Mobil: 29160401.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar