fredag den 7. september 2012

220.000 flere i Roskildes Busser SN.dk

Hvor reelle er de tal?
Kommentar af Karsten A. Krabbe


Det er jo i sig selv glædeligt, når flere vælger bussen i stedet for at køre i egen bil. 

I Roskilde er det imidlertid sådan, at man har omlagt busruterne, så der hvert kvarter i dagtimerne kører busser gennem Musicon og stopper udfor Handelsskolen og Slagteriskolen.

Det betyder, at de studerende nu tager bussen i stedet for at gå til Roskilde Station. Der er en direkte sti fra skolerne til stationen. Afstand ca. 1 kilometer.

Så mange af de flere buspassagerer er unge mennesker, der sagtens kunne og ville gå frem og tilbage.

Er det ikke påfaldende, at Roskilde Kommunes/Roskilde Festivallens nyeste prestigeprojekt: Rabalderparken på Musicon er bygget for at især UNGE MENNESKER skal bevæge sig mere! Og så stopper busserne lige ud for deres uddannelsesinstitution, så de vælger at blive transporteret i stedet for selv at gå eller cykle.

Til sammenligning ser jeg dagligt unge der går ad Køgevej fra Vilvorde. Det er næsten den dobbelte afstand.

- Er det ikke bedre for unge, der har siddet stille det meste af dagen på uddannelsesstedet at GÅ i stedet for at tage bussen? For deres egen sundheds skyld!

Læs nyheden på SN.dk
220.000 flere i Roskildes busser

Ingen kommentarer:

Send en kommentar