søndag den 2. december 2012

Når vejret »driller«, er det rart at være forberedt

Når vejret »driller«, er det rart at være forberedt
Af Karsten A. Krabbe

Vi moderne mennesker er vant til, at tingene bare fungerer. Derfor kan det komme som en overraskelse, når vejret »driller«, selv om det bare er naturlige fænomener som kulde og sne 

Især når det er vinter, sneen drysser og temperaturen er lav, er det en god idé at være forberedt på nogle af de situationer, du kan komme ud for.

Selv kort tid i en kold bil kan hurtigt blive meget ubehagelig. Især hvis du kun har dit almindelige tøj og fodtøj på. Sørg for at medbringe relevant ekstraudstyr.

 - Pak bilen med ekstra udstyr, hvis du sidder fast i sneen.
(Jeg går ud fra, at alt det påkrævede sikkerhedsudstyr er i orden.)
 - Skovl, isskraber og en lille håndkost kan være nogle af de ting, du kan få brug for.
 - Ekstra tøj og tæpper. 
 - Noget at drikke og noget at spise.
 - Lommelygte. Ekstra batteri til mobiltelefonen eller ekstra mobil.
 - Vigtige telefonnumre.

Tænk også på noget at spise og drikke. En pakke kiks eller et stykke chokolade o.l. , samt sodavand, vand eller juice.

Forestil dig, hvordan det vil være for dig og dine passagerer, hvis I skal tilbringe fx et par timer inde i bilen, mens I venter på vejhjælp eller hvis der er sket en ulykke længere fremme..

Giv besked til familie og venner, hvis bilen fx sidder fast i sneen, så de ikke bekymrer sig unødigt. 
--
Du er velkommen til at dele denne artikel.
Kommentarer er også velkomne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar