onsdag den 9. november 2011

2011: Hvordan kører busserne i Hovedstadsområdet til jul og nytår?

Hvordan kører Movias busser til jul og nytår 2011?

Jul

Foto: Karsten A. Krabbe 2011
På de travle "julefrokostfredage" i december indsættes ekstra kørsel på natbusserne. Du kan finde mere information på Movias hjemmeside www.moviatrafik.dk senere på året.

Juleaftensdag (24. december) kører både dag- og natbusser efter køreplanen gældende for søndage. Vær opmærksom på, at busserne mange steder stopper med at  køre fra kl. ca. 17.30. I dele af hovedstadsområdet begynder de dog at køre igen fra kl. ca. 22.00. Detaljerne om de enkelte linjer juleaften vil du kunne finde på Movias hjemmeside og i Rejseplanen fra ca. 1. december.

1. juledag (25. december) og 2. juledag (26. december) kører både dag- og natbusser efter køreplanen gældende for søndage.

Den 27., 28., 29. og 30. december kører alle dagbusser efter køreplanen for hverdage, mens alle natbusser kører efter normal køreplan. Vær opmærksom på, at der vil være færre afgange på nogle dagbusser. Dette vil fremgå af køreplanen.

Nytår
Nytårsaftensdag (31.december) kører både dag- og natbusserne efter køreplanen for lørdage. Nytårsdag (1. januar) kører både dag- og natbusser efter køreplanen gældende for søndage.

Kilde:  Moviatrafik.dk > Kørsel på særlige dage

Ingen kommentarer:

Send en kommentar