torsdag den 10. november 2011

Skrab bilruderne helt frie - FDM

Skrab bilruderne helt frie




I løbet af vinteren byder mange morgener på bilruder med sne og is. Sørg for at af-ise bilens ruder og lygter ordentligt, før du bevæger dig med bilen ud i trafikken. Både af hensyn til sikkerhed og for at undgå en bøde.

Hele forruden, sideruder og bagrude bør være fri for sne og is. Det samme gør sig gældende, hvis bilen er dugget til. Så bør dug - både udvendig og indvendig - også fjernes. 

Farligt i trafikken

Hvis du ikke renser ruder og lygter for sne og is, kan du heller ikke orientere dig ordentligt i trafikken. Og uden synligt lys, kan de andre bilister have svært ved at se din bil, før de er ganske tæt på, hvilket er ekstra farligt, hvis det er glat, og bilernes bremselængde derfor er øget.
Fjern is og sne effektivt
Det er vigtigt at have en god isskraber liggende i bilen.
Kombinér eventuelt skraberen med en isfjerner-spray ('deicer'), som kan sprøjtes på de frosne ruder, så det bliver lettere at skrabe ruderne isfri.
Af hensyn til de andre bilister bør du også fjerne sne på bilens tag og kølerhjelm, så sneen ikke falder ned under kørslen til gene og fare for både dig selv og andre trafikanter.
Læs hele artiklen på FDM.dk > Skrab hele bilruden fri

Ingen kommentarer:

Send en kommentar