tirsdag den 24. april 2012

Vil du være frivillig ved evakueringsøvelse 15. maj?

DSB: Frivillige søges til evakueringsøvelse 15. maj 

Vi er blevet kontaktet af en PhD-studerende fra Danmarks Tekniske Universitet(DTU) der i forbindelse med et forsknings-projekt på DTU som i samarbejde med blandt andre Lunds Universitet og Trygfonden skal udføre en række evakueringsøvelser hos Rednings- og Sikkerhedscenter Korsør, hvilket er det samme sted DSB uddanner deres togpersonale i evakuering fra tog. Og til den brug har den studerende brug for frivillige forsøgsdeltagere – 40 sunde og raske m/k mellem 20 og 65 år – som har lyst og tid til at medvirke til projektet.

Projektet handler om hvordan børn, ældre og personer med funktionsnedsættelser evakuerer i forbindelse med en nødsituation. Fokus ligger på gå-tider og hvordan forskellige persongrupper agerer overfor hinanden samt hvordan evakueringen påvirkes ved indsnævringer, eksempelvis ved døren mellem kupé og mellem gang i toget. Projektet er en del af et større EU-projekt som udføres i samarbejde med Lunds Universitet i Sverige, som er førende indenfor området brand og evakuering. Derudover er projektet, som skal udføres i Korsør, også støttet af Trygfonden.

Kort om øvelserne kan det siges, at det forventes, at der er ca. 100 deltagere, bestående af børn, ældre, personer med funktionsnedsættelser samt raske voksne mennesker. Øvelserne er opdelt i 4 sekvenser for at studere forskellige sammensætninger i deltagergruppen. Derfor skal projektet bruge 40 sunde og raske voksne for at opnå en sammensætning af test gruppen, som svarer til den danske befolkning.

Øvelsen vil foregå fra kl. 9.15 til 15.30 og der vil i løbet af dagen være forplejning inkl. frokost og drikkevarer. Dokumenterede udgifter til transport dækkes, dog maksimalt hvad der svarer til en tur/retur togbillet fra København til Korsør (250 DKK). Endvidere kan hver deltager som tak for deltagelsen vælge mel-lem fire forskellige gavekort (Værdi 200 DKK).

Kunne det være noget for dig? Hvis ja, er du meget velkommen til at kontakte PhD-studerende Janne Gress Sørensen via hendes mail: jags@byg.dtu.dk

Der er deadline for tilmelding på torsdag d. 26. april 2012.

(Billedet er fra en tidligere evakueringsøvelse)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar